Nogle familier kan have svært ved at finde et fælles fodfæste, have oplevelsen af at de deler et familieliv og en hverdag der afspejler de værdier familien og dennes medlemmer har hver især. Særligt det sidste kan give anledning til konflikter, for hvad sker der hvis man sidder i den samme båd og alle prøver at ro i forskellige retninger?

Der kan ske rigtig mange ting i familien som kan udfordre familiens trivsel og som kan skabe et højt konfliktniveau. Det kan for eksempel være effekterne af, at være nybagte forældre, at få barn nummer to, at være familie med et eller flere børn i teenagealderen, adoption, flytning og meget mere. Det kan også skyldes andre ting der stiller sig i vejen for at man oplever at familien fungerer som man ønsker det. Der sker nogle gange det, at man i familien kommer til at gøre en enkelt person til problemet – for eksempel barnet ramt af ADHD, barnet med det hidsige temperament, moderen der giver efter, faderen ramt af stress og så videre. Et problem som ADHD rammer hele familien og hele familien er en del af de processer som kan være med til både at vedligeholde men også håndtere problemet.

Problemer som stress, depression, sygdom eller andet, rammer aldrig blot et menneske. Det rammer også mennesker tæt på dette menneske. Det er aldrig personen der er problemet, men problemet der er problemet og problemet er mere dominerende i nogle sammenhænge end i andre. Man kan sågar opdage sammenhænge hvor problemet slet ikke synes at være til stede.

Fælles for alle disse familier er, at der i terapien arbejdes ydmygt med at finde et fælles sprog og ære det der er vigtigt for den enkelte og de ønsker, håb og drømme problemerne stiller sig i vejen for. Fokus er på det der opleves som problemet med blik for undtagelser til de dominerende problemhistorier.

Der kan være mange ting der stiller sig i vejen for, at vi oplever parforholdet afspejler det der har betydning for os og som vi oplever vi har brug for fra vores partner.

Nogle gange glemmer man hvorfor man fandt sammen i sin tid og man kan måske blive inviteret ind i en oplevelse af at man ikke længere kan finde en fælles vej.

Nogle par opsøger parterapi fordi de ønsker at finde en hverdag sammen som fungerer bedre end den de har nu og afspejler det der er vigtigt for parterne hver især og sammen. Det kan handle om at fungere bedre sammen praktisk, følelsesmæssigt, socialt, seksuelt og meget mere.

Andre par opsøger terapi når de har oplevet en krise som for eksempel sygdom, stress eller dødsfald, enten i selve eller uden for parforholdet, som påvirker relationen på en måde der gør det svært at håndtere det på egen hånd.

Jeg møder også par som er ved at gå fra hinanden og som ønsker at det sker på den bedst mulige måde – særligt i de tilfælde hvor parret har børn.

Endeligt er der de par der bruger parterapi som en måde at sikre parforholdet på. Forstået på den måde at de ønsker at sikre sig at de vedligeholder kærligheden, forholder sig konstruktivt til uundgåelige konflikter, således at de kan finde fortsat fællesskab og tryghed i parforholdet

Nogle par ved præcist hvad de har brug for hjælp til nå de henvender sig, mens andre par kan se og mærke at der er noget som ikke er som det skal være, men uden at de kan sætte fingeren på præcist hvad det er.

Parterapien hos mig vil tage sit udgangspunkt i hvad der giver mening for det enkelte par i den situation de aktuelt befinder sig i.

Det handler overordnet om skabe et rum af tryghed og tillid hvor vi kan lytte, sætte ord på, udtrykke det der er svært og som vi ofte ikke får sagt og finde nye veje til forståelse.

Den kognitive praksis bygger på antagelsen om, at oplevede problemer opstår ved, at måden man tænker om oplevelser og begivenheder på, er uhensigtsmæssig og er med til at fastholde problemet.

Terapien søger således systematisk, at omstrukturere tankeprocesser og indlære ny måder at tænke om oplevede problemer på, for således at skabe nye handlemuligheder.

Kognitiv terapi er en meget systematisk og struktureret form for terapi hvor klient og terapeut samarbejder omkring forskellige skemaer. Hjemmearbejde er en almindelig del af kognitiv terapi.

Den narrative praksis handler om at mennesker skaber mening i gennem historier og fortællinger, såkaldte narrativer. Forståelsen bygger på at de historier vi fortæller om os selv og hinanden former vores liv. Historierne har en effekt på følelser, tanker, handlinger og identitet.

Problemer opstår når noget står i vejen for vores intentioner, forestillinger, ønsker, håb, drømme og værdier. I narrativ terapi er det aldrig personen der er problemet, det er problemet der er problemet. Terapi kommer ofte ind i billedet når det kan være svært at skabe mening med og i historierne og/eller når den mening vi oplever føles smertefuld.

I terapien undersøges effekterne af problemhistorier på en lang række områder af personens liv. Det kunne være familierelationer, personens forhold til sig selv, arbejde, skole, venskaber og meget mere. Den narrative terapi søger at hjælpe til lindring ved at udforske nye veje og fortællinger (narrativer) som giver mening for klienten.

Narrativ terapi søger at sætte ord på intentioner, håb og drømme og udfolde/give plads til foretrukne historier som kan gøre personen i stand at handle i forhold til de problemer og udfordringer som opleves og som kan have taget magten over ens liv og handlemuligheder.